Aaaarh, hvad?!?
Når man er fyldt 55 år skal man jo hjem og brodere på den der længe ventede klokkestreng, og se at få spillet sit golf handicap på plads. Det passer fint med at man kun har forældede kompetencer tilbage på hylderne, ikke kan følge med teknologien og i al almindelighed ikke har meget at bidrage med. Så det kan da vist ikke passe…
Myterne er mange og vi er kulturelt præget af at man i mange år har tænkt, at pensionsalder er lig med begrænsede evner.
Jeg tror synderen er selve pensionsbegrebet: Pension er opfundet for mere end 100 år siden, dengang hvor man var nedslidt i ordets mest bogstavelige forstand, når man var 50. Og dermed berettiget til at blive forsørget af fællesskabet.
Fast forward til 2022. Den ny tids seniorer er ikke nedslidte som 50-, 60- eller måske 70-årige. De kan sagtens bidrage med kompetencer, og endda måske med mere eller andet, end de har gjort tidligere i arbejdslivet. For man har en anden ro og et større overblik, når man har 50+ år på samvittigheden.
Henning Kirk, dr. med og aldringsforsker, har ved flere lejligheder skrevet om fænomenet “gamle hjerner” og understreger igen og igen, at det er træningen, der er afgørende. Seniorer kan sagtens lære nyt, de skal bare være i vane med det. Og vi tager faktisk bedre beslutninger end yngre, både fordi vi har et bedre overblik, og fordi vi er en smule langsommere til at tage dem… du ved, hellere tage den rigtige beslutning første gang, så skal man ikke afsætte tid til at gøre det igen.
I dag er vi i 50-60-70-erne opmærksomme på netop det at holde hjernen (og kroppen) aktiv. Der sodukoes og duolingoes på livet løs, vi gætter og quizzer – og konkurrerer med os selv og andre i fitnessapps.
OG vi får brug for alle, gør vi. Manglen på arbejdskraft er allerede et varmt emne og det bliver ikke bedre i de kommende år…
