Jeg deltog i 3-4 forskellige events på folkemødet i juni 2022 , der alle handlede om fremtidens arbejdsmarked.
”Diversitet, inklusion, mangfoldighed, ligestilling – ja, kært barn har mange navne” indledte en af moderatorerne i teltet..
Mange procent af taletiden blev brugt på udelukkende at tale om køn – og barsel til mænd ligger på denne solskinsdag stadig lunt forrest i opløbet…
Men med blikket rettet mod resten af feltet spottede jeg alligevel det, jeg tror bliver næste års folkemøde-sprinter; Seniorerne – de erfarne – 60+’erne – sølvsegmentet – det grå guld –ja, kært barn har og så her mange navne.
Det er nemt at se tendenserne, hvis man kigger på en eller anden form for demografisk fremskrivning. Vi er en kæmpe generation, os boomere, vi bliver ikke en minoritet på arbejdsmarkedet, der skal have særlig opmærksomhed fordi vi er en lille, overset gruppe.
Vi er en ressource, som hele samfundet har brug for – og vi både vil og skal bidrage så længe vi kan.
Der var nu heller ingen fornægtelse blandt deltagerne i gårdsdagens debatter, af at vi har et fælles problem med at anerkende seniorernes værdi. Og sammenholdt med den mangel på arbejdskraft vi allerede nu ser snige sig om hjørnet, kunne alle se fidusen i at udvikle seniorerne og deres kompetencer.
Men hvorfor går vi så ikke bare i gang med at udnytte al den erfaring og viden, alle de herlige kompetencer, der ligger der og flyder? Hvorfor er det ikke sket endnu?
Svaret er ganske enkelt: Fordomme!
”Hvorfor er der så mange fordomme om ældre mennesker”, blev der spurgt i teltet, hvor ikke mindre end to aldersforskere var på podiet.
”Fordi vi endnu ikke har fattet at en 50- eller 60-årig i dag slet ikke ligner en 50- eller 60-årig som de så ud for 30, 50 eller 70 år siden. Det er stadig det billede mange af os har…
Både dem på 40, 50 og 60 år. Det er dybt rodfæstet i vores kultur” var svaret.
Vi har altså fælles fordomme – og de er luskede, for de er ofte ubevidste.
Så vi skal sammen finde modet til at tale om det med at blive ældre på ”den nye måde”.
Det gælder organisationer, HR-staben, den enkelte leder – og i høj grad også os selv.
Og når man skal nedbryde fordomme, starter det med dialog. Med at turde bringe de svære emner i spil. Der ligner denne her problemstilling så meget andet vi har set, og som vi har taget fat i.
Nu må vi videre med opfattelsen af ældre. Der er ikke kun én måde at være ældre på – men tusindevis – og der er ikke en fast alder eller et tal, der afgør hvad man kan eller vil.
Der er faser i livet, mange, og man kan forskelligt på forskellige tidspunkter i sit liv.
Det er der, vi skal hen med vores aldersopfattelse.
Vi startede altså i går i Allinge med den dialog.
Og efter hvad jeg kan se i min spåkonekugle blir seniorer absolut hot næste år.
