Jørgen er typen, der har arbejdet i snart 40 år indenfor samme branche. Han har skiftet job et par gange, men som mange I hans generation, har han ikke aktivt opsøgt karriereskift. Faktisk taler han ikke om at have en karriere. Han har et arbejde. Som han er glad for.
Og han føler sig langt fra færdig med det arbejde. Han synes, der er mange gode kilometer i ham endnu, men han har noteret sig at de yngre kolleger i stigende grad er begyndt at spørge, hvornår han skal på pension.
Det har han aldrig selv talt om; det er alt, alt for tidligt, synes han. Men hvorfor spørger de så om det?
Han har selvfølgelig en kronologisk alder – vi ka jo lege at han er født i 1960, hvilket vil sige at han fylder 63 i år.
Det er svært at forstå for ham selv, at han snart har den alder hvor hans far gik på pension.
Jørgen føler sig ikke som en, der er på vej på pension: Hjem til otium-stolen, et krydsordshæfte, kaffe på kanden og ”hvad skal vi have til middag” som dagens højdepunkt. Sådan som det var for hans far, der havde brug for ro og hvile, for han var på det tidspunkt træt, slidt og syg.
For Jørgen er ikke som sin far, men en livskraftig mand, sund og rask både i krop og sjæl. Hans fysiske alder er helt sikkert ikke som den på fødselsattesten, han er i god form efter mange år som aktiv kajakroer. Hvis han fik foretaget en body age test, ville den sandsynligvis lande omkring 53 år.
Han føler sig heller ikke særligt gammel mentalt. Det er jo umuligt at vurdere, men sammenlignet med sine jævnaldrende synes han nu nok at han følger godt med. Han følger både samfundsdebatten og den teknologiske udvikling tæt, og han banker da stadig sin søn i skak ind imellem. Hvis han skulle sætte et tal på sin psykologiske alder, ville han på en god dag vurdere den til midt i 40’erne.
Men det er jo ikke en mand i 40’erne kollegerne ser, når de spørger om han skal til at tænkte på pensionen. Han har været i virksomheden forever, har gråt hår og briller, og kan huske både ungdomsoprøret og The first Man on the Moon. Hans yngre kolleger ser en ældre mand, måske endda en gammel mand.
De kunne sikkert finde på at skyde ham til omkring 70, og sandsynligvis aner de ikke hvad pensionsalderen er for tiden…
I vores tid kan der være stor forskel på hvad vi mener, når vi taler om alder. Vi kan ikke længere bruge den kronologiske alder som eneste indikator for hvor i livet vi befinder os.
Der er sket et skred I aldersbegrebet, og derfor kan vi i vores egen opfattelse være årtier yngre, end det andre tror om os, eller det tal der står på dåbsattesten.
Derfor har vi også stadig en karriere foran os, når vi runder de kronologiske 60 eller 70.
