Jeg synes, den er helt gal med vores sprog, når det drejer sig om at velkvalificerede, kompetente, dygtige, vellidte, sympatiske og erfarne mennesker skifter job.
Hun var altså ikke HELDIG at få et nyt job.
Man får nemlig ikke nyt job af rent held.
Held betyder “at noget godt sker ved en tilfældighed.”
Og selvom der kan være elementer af tilfældighed i al jobsøgning (ikke relateret til alder) er det jo ikke et bankospil, hvor lykkens gudinde trækker dit nummer og så vinder du et job, som var det en anden flæskeside.
Man bliver tilbudt jobbet, fordi der er et match. Man passer ind i jobbet, i teamet og i virksomheden, og ofte med vægt på ens personlighed snarere end de faglige kompetencer, selvom de selvfølgelig skal være på et fornuftige niveau.
Ved at tale om held, kommer vi til at udelukke dygtighed, fordi tilfældighed og dygtighed nemt kan (under)forstås som hinandens modsætninger.
Ligesom ordet heldig kan have en snert af ufortjent – en skjult hentydning til at man jo aldrig var nået så langt, hvis ikke man havde været heldig.
Nå, men nu da jeg har fået lettet på låget til de retoriske udgydelser, så synes jeg også at “få et job” kunne trænge til et los.
Hvad med at acceptere et job, takke ja til et job, blive tilbudt et job (man kan jo vælge at takke nej), forhandle sig til et job…?
At få et job signalerer manglende ligeværdighed i relationen arbejdsgiver-medarbejder.
Det er der da ingen grund til!
Arbejdsgivere står jo ikke på gadehjørnerne og giver jobs ud til forbipasserende – tværtimod.
De har tilrettelagt alenlange processer for at sørge for at ansætte den helt rigtige. Og i rekrutteringsprocessen er der tale om to ligeværdige parter, der skal finde ud af om de er et godt match for hinanden.
Konklusion: Overskriften her er altså udtryk for en uheldig vane. Lad os hjælpes ad med at luge den ud af sproget.
