Sådan lyder svaret, når jeg spørger Ulla hvilke kompetencer hun har efter mere end 30 år på arbejdsmarkedet.
Ulla kunne også hedde Annemarie eller Birgitte – eller Niels Erik. De er alle fra den generation, der havde beskedenhed på skoleskemaet. Dengang i 70’erne…
Jeg minder for god ordens skyld om, at man dengang ingen sociale medier havde, ingen telefon/kamera groet fast i hånden; og man lærte ikke den iscenesættelse af sig selv, som falder mere naturligt for de efterfølgende generationer.
Ulla kan være uddannet korrespondent (gamle dages Google Translate) eller kontorassistent (vore dages studentermedhjælperjob, bare på fuld tid og uden universitetsstudie i baghånden).
Hun kan også være ingeniør eller cand. merc. fra noget, der engang hed Handelshøjskolen som i dag er internationaliseret til en bogstavkombination. (CBS til dig under 40, der læser med)
Fælles for Ulla og hendes med-boomere er, at hun ikke er bevidst (nok) om hvad hun kan, hvad hun bidrager med eller hvad hun har udviklet af faglige og personlige kompetencer i årenes løb.
Hun har i egne øjne ”bare passet sit job”. Og det har hun sikkert gjort godt. Gennem skiftende tider. Der har været nye systemer, hun skulle lære. Så det gjorde hun. Gennem selvstudie, typisk. ”Vi har brugt hele budgettet på det nye erp-system, så her er manualen…”
Ulla startede sin karriere med at skrive på en ikke-elektrisk skrivemaskine. WHAT??!??
Jep! Det fandtes! Så hamrede man tangenterne i bund med manuel kraft, og brugte en slags hvid neglelak til at tvære henover det, man havde skrevet forkert – ventede på, at det tørrede, og skrev så det rigtige ovenpå (i 1982, mine damer og herrer, sad undertegnede og skrev på den måde på Hovedtelegrafkontoret. Men det er en anden historie…)
Og Ulla hænger stadig på. Hun har været med henover den elektriske skrivemaskine, telex, telefax, computere på størrelse med en flyttekasse og sidenhen laptoppen, Ipaden og smartphonen. Hun har lært dem alle sammen at kende med deres skiftende luner og muligheder. Og udover den praktiske anvendelse af teknologien, har hun fået viden om mere abstrakte begreber som benchmarking, compliance og product placement.
Alt sammen i takt med at en sekretær er blevet en Office Manager, en bogholder en Controller og en direktør en Officer.
Hun har højst sandsynligt arbejdet i flere forskellige brancher og forskellige typer af job.
Hun fik et par børn, da hun var i 30’erne og vendte ikke tilbage til samme arbejdsplads, fordi hun skiftede prioriteringer samtidig med at hun skiftede bleer; nu var det vigtigt at have kort transporttid.
Og så blev hun skilt i 40’erne, og DET skulle ikke gå ud over hverken hendes børn eller hendes kolleger, at hun nu var alene om det derhjemme.
Så hun knoklede.
Det er noget hun kan; hun er opdraget med ord som fællesskab og pligt, der gør, at hun på en god dag, kan finde på at beskrive sig selv som både loyal og pligtopfyldende.
Men for det meste synes hun jo bare, at hun har passet sit job
